Udkast til to Prædikener: Trinitatis Søndag og 2den Søndag efter Trinitatis.



Udkast eller Antydning til et Skrift: Himmeriges-Rige ligner.
















Trinitatis Søndag.




Nicodemus eller den bestaaende ΧsthedChristenhed.



At vi alle, ja at just »den bestaaende ΧsthedChristenhed« er som Nicodemus
          – vi komme til ΧstumChristum om Natten.
1) Vi komme til ham, vel ikke skjulte af Natten, men af hvad der, om muligt skjuler endnu bedre: Sandsebedrag. Det Hele er blevet eten
stortS Sandsebedrag, hvori vi skjule os – og saa leve vi dog i det Sandsebedrag igjen, at vi komme aabenlyst om Dagen til ΧstusChristus.
(at vi ere døbte som Børn, confirmerede som Børn o: s: v:og saa videre deraf bevise vi, at vi ere ΧstneChristne; at vi leve i et christeligt Samfund, deraf bevise vi, at vi ere ΧstneChristne o: s: v:og saa videre lutter Sandsebedrag.
2) Vi have i ΧsthedenChristenheden afskaffet Faren som er forbunden med det at bekjende ΧstumChristum – fordi vi have afskaffet at det at bekjende ΧstumChristum er kun muligt ved Gjerning, –
          – er dette ikke igjen det Nicodemiske: at komme om Natten.
Gud er Aand,  hanvil kan derfor ikke i Sandhed tilbedes ved Digte (om det saa var Mesterværker) ved Taler (om det saa var Mesterværker). Sligt er for Gud som Kage eller Slikkerie, det behager ham ikke. Nei, vil Du tilbede Gud i Sandhed saa maa det være i Gjerning, naturligviis, at Du da ikke bliver Dig selv vigtig og indbildsk af denne Din Gjerning som af noget Fortjenstligt, thi saa er denne Tilbedelse Gud modbydelig. Men Gjerning, Handling det er Offeret, som dog skal frembæres i Ydmyghed, Tro.
Saaledes ogsaa med det at bekjende ΧstumChristum; man kan kun bekjende ΧstumChristum ved Handling. At synge digterisk til hans Priis (om det saa var Mestersange) at declamere vidunderligt deiligt til hans Priis (om det saa var forbausende  mesterligt) er ikke at bekjende ΧstumChristum,ΧstumChristum. Sligt er ham imod som Slikkerie. Nei, Handling, Dit Liv skal bekjende ham. Men gjør det det – saa vil ogsaa Faren komme.
See dette har man afskaffet i ΧsthedenChristenheden, er det saa ikke igjen det a la Nicodemus at komme til ΧstumChristum om Natten? Thi hvad vil det dog egl.egentlig sige, dette om Natten? Det vil sige: at ville holde sig til ΧstumChristum
          – men at ville have Faren bort, skjult at ville holde sig til ΧstumChristum, skjult ja som Nicodemus, skjult ja som den bestaaende ΧsthedChristenhed, hvor vi Alle i skjult Inderlighed holde os til ΧstumChristum. Om vi gjøre det, nu derom veed jeg Intet, men gjøre vi det – det at det er i »skjult« Inderlighed gjør os dog lige med Nicodemus ikke et Haar bedre, forsaavidt værre; thi han var dog kun en enkelt Mand, men her er  der et heelt Skramlerie af et Bestaaende med Levebrød og Levebrød – og alt Dette er lutter Nicodemisk Χstd.Christendom Det Nicodemiske er nu blevet det Bestaaende – o, Dyb af Forvirring. Nicodemus maatte dog lide det, at det var ham selv klart, at det var Skulkerie at komme om Natten; men nu, nu er det Nicodemiske det  Officielleofficielle, saa vi slet Intet udsætte os for –
          »thi vi komme jo aabenlyst til ΧstusChristus, ikke som Nicodemus, Pfui, nei vi ere ikke saadanne MskerMennesker, nei vi komme aabenlyst til ΧstumChristum«
          – ja, efter skjult eller aabenlyst at have gjort det Hele Bestaaende til Vrøvl, og efter at have taget alle Farer bort fra det at bekjende ΧstumChristum ved at forandre det at bekjendebekjende til ΧstumChristum til noget ganske Andet. Det var dog muligt, at En kunde have controlleret Nicodemus, det maa han være forberedt paa – men os kan Ingen controllere, thi vort Bedrag er absolut vi komme aabenlyst til ΧstumChristum
          – og komme dog ikke til ham, vi komme til ham om Dagen ved høilys Dag – og dog om Natten.





Er det da min Mening, for at ogsaa jeg skal tale om, hvad der nu tales saa meget om, er det minmig Mening, at jeg vil have Stat og Kirke adskilt og ved udvortes Midler? Nei, nei!
Jeg mener, at Stats-Kirke, bestaaende ΧsthedChristenhed er et Sandsebedrag. Jeg vil nu gjøre opmærksom paa, at det er et Sandsebedrag, vil, at man skal blive opmærksom – og saa vil jeg Inderliggjørelse i Χstd.Christendommen
Men denne kan godt naaes, uagtet Sandsebedraget bestaaer; ja den høieste Form af Inderlighed er altid den: med et Sandsebedrag, tiltrods derfor at bevare Inderlighed. Den udvortes Afgjørelse er misligmislig, kan let føre til et endnuend større Sandsebedrag. En Mand, har været forfalden til Drik, lover sig nu selv at ville lægge det af – og til den Ende begynder han med at slaae Flaske og GlasGlads istykker (en symbolsk Handling) – nu veed jeg da, at han  aldrig mere vil drikke –  Maaskee!Maaskee? Bedre dog at kunne have Glas og Flaske staaende for sig – og ikke drikke. Pigen, som brænder Brevene fra den Troløse;  nu veednu, jeg da, at hun har glemt ham. Men sæt nu, at hun samme Dag svinger lidt af sin Vei paa Gaden – for at see ham. Nei, det er sikkrere, at kunne see Brevene fra ham – men holde at glemme ham.



Dette er min Mening. Men i ethvert Fald skal Stat og Kirke adskilles, saa er dette en saa qvalificeret religieust Handling, at der maa en Mand i Charakteer til (næsten en Apostel, idetmindste et Sandheds-Vidne); ved Hjælp af lavere Former (Vrøvl og Ballotation) maa det ikke skee. Forsaavidt agter jeg at forsvare det Bestaaende, at holde Sagen hen, indtil Manden kommer, og især at tage polemisk Sigte paa alle vrøvlevorne Reformationer.











Anden Søndag efter Trinitatis.



At det var de Indbudne – der ikke kom med.



Dette Evangelium er vistnok et af de allermeest foruroligende for den bestaaende ΧsthedChristenhed ell.eller os i den, thi det forkynder just, at det var de Indbudne der ikke kom med.



1) Vi MskerMennesker ere kun altfor tilbøilige til at sætte megen Priis paa at blive indbuden, at trøste sig med at være indbuden (»vi have Abraham til Fader«).



2) Gud er af lige den modsatte Mening: det farligste er, at være indbuden, en uhyre ansvarlig Tilstand at være i, at  leve ilevei
          – det er saa langt at foretrække ikke engang at være indbuden.
















»Hvad er Guds Rige

ligt? og hvorved skal
jeg ligne det?« (Luc: 13, 18.).






Himmeriges-Rige ligner?








Christelige Taler.




a

Derskrevet på langs findes i den hellige Skrift kun een statistisk Angivelse angaaende dette Himmeriges  Rige,:Rige, ( Porten er  snever.trang



I en Indledning vises saa først, at dette Rige ikke er af denne Verden, og dog skal være i denne Verden, ja, at det i en vis Forstand just til at være kjendeligt behøver denne Verden (i Modsætning til hvilket det er) men dog ikke af denne Verden.
At den hellige Skrift deler paa to Maader hvilket Parablerne  viseofte: enten Guds Rige er i Himlene – eller det er inden i Eder.
I Forhold hertil ordnes Parablerne. (Der findes en Bemærkning i det Exemplar af det N. T.Nye Testamente, af hvilket Bindet er revet, til det Sted i Matthæus, hvor Parablerne ere).
Men at uagtet Guds Rige saaledes er inden i MsketMennesket, er dette dog ikke den absolute Ukjendelighed, identisk med, at det slet ikke var til. Saaledes var jo ΧstusChristus heller ikke Incognito, ikke i den Grad, at det aldrig mærkedes at han var Gud-MskGud-Mennesket, skjøndt i ringe Tjeners Skikkelse gjorde han dog fEfor Exempel Mirakler. Men dette er ikke den ligefremme Kjendelighed; saaledes ogsaa med Guds Rige, som er inden i Eder. Den ligefremme Kjendelighed er i Forhold til hvad der forholder sig som commensurabelt til Udvorteshed, saaledes et jordisk Rige, det har ingen høiere Inderlighed end dets Udvorteshed.
Parablerne ordnes da efter følgende tre Bestemmelser: 1) Guds Rige er paa Jorden, saaledes Parablen om Fiskedrættet, en Mand, der saaede god Sæd i sin Agero: s: v:og saa videreFiskedrættet 2) Guds Rige er inden i Eder cfrconferjævnfør hiint Sted i Mtth: 3) Guds Rige er i Himlen.











Natten og Dagen eller Nicodemus og Stephanus
eller

den bestaaende Christenhed og den stridende Kirke

.





Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet.



Udkastet til Nicodemus findes i en Convolut i Qvart med Udkast til Prædiken, hvilken staaer paa Kant i en af Hylderne i Piedestalen. Der staaer maaskee ikke paa Convoluten: Nicodemus, men saa staaer der:  TrinitatisNi Søndag. (»den lange Trinitatis« som man kalder denbegyndes ret charakteristisk med »Nicodemus).

Udkastet til Stephanus findes i Journalen for iaar strax i Begyndelsen. Det er nok NB25.